Lørdag den 5. November kl. 10-15
Lørdag den 5.November har du mulighed for at forkæle dig selv med et Akvarelmalekursus i inspirerende omgivelser i Atelier-Galleriet i Mern.
Vi vil have fokus på oplevelse, nærvær og fordybelse i naturalistisk akvarelmaleri.
Om du er nybegynder eller mere øvet betyder intet, blot du har lysten til at male akvarel og lære nyt, og på alle planer nyde godt af, at fordybe dig i maleriet i et inspirerende samvær og i inspirerende omgivelser.
Jeg guider dig igennem flere fælles øvelser, hvor du lærer akvarellen bedre at kende.
Vi finder vores motiver i naturens fantastiske og uendelige variationer af former, farver og strukturer i forskellige opstillinger vi laver i galleriet.
Akvarelmaleri er en meget levende og dejlig form for maleri, hvor lyset i farverne bevares, fordi farven er transparent og lyset fra papiret skinner igennem.
Du kan arbejde hurtigt og skabe meget levende udtryk af f. eks. vand og skyer.
Du kan også arbejde mere detailleret og nyde nærværet i studiet af et motiv og fordybe dig i farveblandinger, farvenuancer, konturer, lys og skygge.
I akvarelmaleriet har du mulighed for at finde en fantastisk meditativ ro og dyb glæde. Det er i høj grad denne glæde og fordybelse i processen jeg glæder mig til at give videre, og som også vil vise sig i dine billeder og lyst til at male videre.
På kurset vil vi arbejde med:
- at lege med akvarellens muligheder
- vådt i vådt/ vådt på tørt
- lasering
- farvetoner og farveblandinger
- lys og skygge
- naturalistiske motiver
- skitsere og male motiv
- forskellige blandingsteknikker
Alle kursusmaterialer på dagen er inkluderet i prisen. Du får akvarelfarver med hjem til dit fortsatte maleri.
Du får fri kaffe/te/vand og frugt, og skal selv kun medbringe frokost.
Kursus Pris 1600,-kr. som inkluderer:
- 5 timers kursus med undervisning og individuel vejledning
- En Van Gogh 12 farves akvarelæske inkl.pensel
- Alle kursusmaterialer på dagen
- Kaffe/te/vand og økologisk frugt
Hvis du har spørgsmål er du altid velkommen til at ringe eller skrive mig en mail.
Det vil glæde mig at byde dig velkommen i Atelier- Galleriet til en inspirerende og legende dag med fordybelse i akvarelmaleriet : )
Jeg glæder mig til at møde dig : )
Kærligst Sanne
Tid:
Lørdag den 5. November kl. 10-15
Sted:
Atelier-Galleriet
Lilliendalsvej 30 B, 4735 Mern
Tilmelding
Eller benyt formularen herunder: