Kurser / Intuitivt akvarelmaleri kursus

Intuitivt akvarelmaleri kursus

28. og 29. September kl. 10-15

 
Weekenden den 28. og 29. september har du mulighed for at forkæle dig selv med et Akvarelmalekursus i inspirerende omgivelser i Atelier-Galleriet i Mern.
Vi vil have fokus på oplevelse, nærvær, fordybelse og en eksperimenterende tilgang til akvarelmaleriet.

Om du er nybegynder eller mere øvet betyder intet, blot du har lysten til at male akvarel, eksperimentere og lære nyt, og på alle planer nyde godt af, at fordybe dig i maleriet i et inspirerende samvær i spændende omgivelser.

Kurset afholdes i galleriet hvor der, udover maleriudstillingen, også vil være udstillede akvarel-billeder udført med forskellige teknikker til din inspiration.

Akvarelmaleri er en meget levende og dejlig form for maleri, hvor lyset i farverne bevares, fordi farven er transparent og lyset fra papiret skinner igennem.
Der er mange måder at male med akvarel.
Du kan arbejde hurtigt og skabe meget levende udtryk. Du kan også arbejde mere detailleret, og fordybe dig i farveblandinger, forskellige strukturer, lys og skygge kontraster m.m.
På kurset laver vi nogle fælles øvelser, og derefter....

arbejder vi intuitivt og eksperimenterer med nogle af akvarellens mange muligheder som:

  • hvordan bruger vi vand
  • vådt i vådt/ vådt på tørt
  • tone farven ud
  • eksperimentere med farven og farveblandinger
  • lasering
  • male med forskellige remedier
  • skabe forskellige strukturer
  • blandingsteknikker
 
Du arbejder frit og intuitivt i forhold til de forskellige oplæg og øvelser, og jeg vejleder dig selvfølgelig i forhold til dit maleri, når du har behov for det.
  • Når du leger og fordyber dig i processen med akvarelmaleriet har du mulighed for at opleve en dyb ro og legende glæde, hvor tiden forsvinder.

    Alle kursusmaterialer er inkluderet i prisen. Du får akvarelfarver med hjem til dit fortsatte maleri.

    Du får fri kaffe/te/vand og frugt, og skal selv kun medbringe frokost.

    Kursus Pris:  1950,-kr. som indkluderer:
 
  • 10 timers kursus med undervisning og individuel vejledning
  • En Van Gogh 12 farvers akvarelæske inkl.pensel
  • Alle kursusmaterialer på dagen
  • Kaffe/te/vand og økologisk frugt 
 
Hvis du har spørgsmål er du altid velkommen til at ringe eller skrive mig en mail.
Det vil glæde mig at byde dig velkommen i Atelier-alleriet til en inspirerende og legende dag med eksperimenterende akvarelmaleri  : )

 
Kærligst Sanne
 

Tid:

Lørdag den  28. og søndag den 29. September   kl. 10-15

Sted:

Atelier-Galleriet
Lilliendalsvej 30 B, 4735 Mern

Tilmelding

Kontakt: sanne.werner@hotmail.com     eller tlf: 20 72 28 63

Eller benyt formularen herunder:
 
 
 
 
 
Intuitivt akvarelmaleri weekendkursus 28. og 29. September 10-15
 
Sanne Werner | Liljendalsvej 30B, 4735 Mern - Danmark | Tlf.: 20 72 28 63